Firmaet er grundlagt 1.august 1992 af Jørn Ole Andersen, og beskæftiger 7 faglærte brolæggere - alle udlært i J.A. Brolægning. J.A. Brolægning er et anerkendt og velrenommeret firma, der har et godt samarbejde med adskillige arkitektfirmaer. Firmaet er velkendt for at udføre kvalitetsarbejde.

Kvalitetsarbejde:
Vi sørger altid for at imødekomme kundens ønsker samt behov. Vi rådgiver gerne for at nå frem til det bedste resultat. Vi står for en god og hæderlig kundebetjening, som lægger vægt på kvalitets- og håndværksmæssigt udført arbejde, som selvfølgelig bliver udført til konkurrencedygtige priser.
Har du brug for et uforpligtende tilbud kommer vi gerne forbi til en snak om dit projekt.

Dette kan en brolægger:

Brolæggere udfører belægning af torve, fortove, gågader og dele af parkanlæg og haver. Ved gader og veje sætter de kantsten og belægger parkeringspladser, indkørsler og gadeudmundinger. De reparerer også brolægninger. Brolægning kan f.eks. være brosten, fliser, chaussesten og mange andre typer af materiale. Med andre ord er vi specialiseret i at lægge belægning i forbindelse med.

Brolæggerne bearbejder underlaget, hvor stenene skal ligge. Underlaget er normalt grus eller grusbeton. Brolæggerne udvælger de sten, der skal bruges, og tilhugger stenene, så de får den rette form og størrelse. Stenene sættes i lige rækker eller buer, eller i forskellige mønstre.

Det er vigtigt, at belægningen bliver plan, og at den får en korrekt hældning, så regnvandet bliver ledt væk. Derfor anvender vi i dag laser til opmåling. Når stenene er anbragt, stødes de på plads med et håndstempel, kaldet en brolæggerjomfru, eller de stødes maskinelt.

”95 procent af den granit, der ligger i Herning midtby, har vi lagt. Herning gågade, Herning kirke og belægningen ved DGI-Huset er blot nogle af vores stoltheder. Her har vi lavet belægning med stigende højde og med anvendelse af otte forskellige størrelser granit-fliser. Alle fliser er skåret, og vi fik også nogle paller med flækker. Derefter blandede vi fliser og flækker i et vilkårligt mønster”

https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/0608018f-3922-4c27-b19d-6ef6b5fbeb21/